Årets Personaleblad - 10 kriterier for at vurdere
 

 

Foreningen for Intern Kommunikation afholder hvert år en konkurrence, hvor Årets Personaleblad kåres.

 

Hvis du vil deltage i dysten i 2011, skal du sende jeres blad i to eksemplarer til:

 

Henrik Vinther

Bækmosen 16

DK-2670 Greve

 

Eller hvis der er tale om et elektronisk nyhedsblad, skal det sendes pr mail til: mail@fikom.dk eller der skal skaffes adgang til at vurdere bladet – senest d. 23. oktober 2011

 

Vinderen bliver afsløret ved generalforsamlingen i oktober måned 2011

 

10 vurderingskriterier

Der er ofte medlemmer, der spørger, hvordan vi udpeger årets blad. Det gør vi efter nedenstående kriterier, hvor det blad, der bedst lever op til dem, vinder:

  1. Lyst til at bladre i det

  2. Fortæller om virksomheden: produkter, organisation, medarbejdere

  3. At medarbejderne – chef som ”flaskedreng/pige” – kan kommer til orde med ros, ris, forslag og kommentarer.

  4. Organisationen rundt:
    a) Ledelse, fagforeninger, samarbejdsudvalg
    b) Nye medarbejdere og medarbejdere, der rejser. Jubilæer, priser m.m.
    c) Uddannelsesmuligheder, udvikling, møder
    d) Det sociale liv, de sociale grupper, kunst, sport, fester m.v.

  5. Humoren, glæden, vreden, sorgen

  6. Layout

  7. Billeder, illustrationer, farver

  8. Informationer udefra, som har/får indflydelse på virksomheden.

  9. Let at finde, let at læse, let at se, hvordan man kommer i kontakt med redaktionen

  10. Når der både er papir og intranet: at de kompletterer hinanden.
    Og at alle virksomhedens medarbejdere har adgang til samme informationer.

Dommerpanel: Kenneth Wilson, Henrik Vinther, Henrik Sander m.fl.